På det frodige græs mellem hyggelige træer ligger markedspladsen. Her ligger alle handelsboderne og her foregår der dagen igennem en lang række ikke-programsatte aktiviteter såsom gøgl og musik, morsomme optrin, soldater der går i optog og meget mere.
Det er også her du kan smage mjød og gå på opdagelse i de mange flotte aktørboder, eller sidde og slappe af i skyggen under et træ og nyde den fantastiske stemning på markedet.